Logbog August 2022, “skolestart” og oplevelser

August er særlig da det betyder skolestart for børn, det har ikke før været noget som vi har markeret, da det ikke har fyldt særlig meget i børnenes bevidsthed. I år havde børnene dog øget fokus på det, da det er Elisabeths 3. skoleår og Regnars 1. Derfor var det kærkomment og meget passende til vores livsstil, da nogle gode “hjemmevenner” arrangerede en 1. skoledag i Sommerland Sjælland, som foregik samme dag som alle vores “almindelige” venner skulle starte i skole, det var en rigtig god dag med både gamle og nye bekendtskaber. Både før og efter denne skolestart har vi haft mange samtaler omkring skolegang, både traditionel og alternativ, som vores.

Dette er samtaler som er foregået både mellem os og børnene, men også sammen med børnenes venner som går i traditionel skoletilbud og deres oplevelse af det. Vi har også talt om hvordan skoleliv blive beskrevet i for eksempel Astrid Lindgrens og i Ole Lund Kirkegaards univers. Vi har genset “Frode og alle de andre rødder” og talt om at læse/ lytte til bøgerne igen. Vi har talt om skolens historie, om mors og fars erfaringer.

HU-gruppen er startet op igen, vi mødes ude i et natur område som hedder Mallings Kløft en gang om ugen og mødes til andre relevante arrangementer rundt om på Sydsjælland og øerne. Vi har selvfølgelig nydt gensynsglæden og delt oplevelser fra sommeren. Vi har fejret fødselsdag for en af vores venner. Vi har også har vi brugt vores dage der til følge de små frøers udvikling uge for uge.

Vu har været til Børnenesdag i Dannemare og oplevet en Djames Braun koncert. Heldigvis var de lokale brandmænd til stede og kølede os ned med deres sprøjter. Vi fik lov til at prøve at yde førstehjælp og sidde i deres biler. Vi fik nogle gode snakke med deres unge brandkadetter som altid er villig til at svare på spørgsmål.

Vi har naturligvis (for os) også besøgt middelalder marked i Nysted, hvor vi kunne oplevet sværdkampe og bueskydnings konkurrence helt tæt på.

Sol og strand

Vi har været en del på standen både lokalt og i feriebyen Marielyst. Der er blevet svømme og dykker trænet, vi har bygget sandslotte, dyr og og nydt det fantastiske august vejr.

August har budt på flere “rejser” og vi har derfor ikke været meget hjemme. Vi har været i Jylland af 2 omgange og en weekendtur til Sverige.

Efter et nyhedsindslag og mange opfordringer tog vi Frederiksdal gods og plukkede kirsebær. Det gik dog hurtigt op for os at disse kirsebær slet ikke var som dem vi har i haven. Da det jo var kirsebær til vin, hvilket jo betød at de var meget mere sure og så kan vi jo ikke bruge dem til smoothies og snacks. Så vi besluttede i fælleskab at lave sirup til pandekager og lignende.

Sygdom og sorg

I denne måned har vi desværre også oplevet en stor sorg, da en ung ven af familien pludseligt døde. Dette var et chok og vi har haft mange samtaler omkring død og tro, om medicinske procedurer, traditioner og ceremonier. Vi har talt åbent med børnene om de vil deltage ved bisættelsen, vi har kigget på billeder og talt om minder. Oveni det der en også en af børnenes venners mor som er blevet diagnosticeret med kræft. Som har fyldt en del og fortsat vil gøre det i lang tid frem.

Vi har talt om sygdom og kroppens egenskaber. Da mor har arbejdet sygepleje, har det været en rigtig god platform at tage udgangspunkt i. Vi har også kigget i vores bog om kroppen og brugt vores virtual tee-shirt til at tage et kig rundt i kroppen.

Ferie på en ny måde

Sidst på måneden havde vi en meget dejlig tur til Jesperhus i Jylland, som var en slags ferie vi aldrig har prøvet før. Der var meget underholdning med maskotterne og en masse indtryk på godt og ondt. Det krævede en del udholdenhed, men var også virkelig fantastisk.

Vi har i denne måned berørt fagene Dansk, Engelsk, Matematik, Geografi, Biologi, Historie, Hjemkundskab, Idræt m.m.

Vi har i denne måned øvet kompetencer i udholdenhed, tålmodighed, afslapning, grovmotorik, organisering, planlægning, sociale relationer, tilpasning, nysgerrighed, skrivning, læsning, regning, konsekvensberegning, strategier, tillid til egne evner, mod, oprydning og rengøring, forståelse for omgivelser, behovsudsættelse, selvstændighed, tilpasning med flere.

Læst selv:

Vi har ikke haft konkret højtlæsning i denne måned, altså udover diverse skilte og brochurer.

Læst højt:

Tænder, Lisette Agerbo Holm

Søvn, Per Østergaard

Lyttet til:

Narnia – Troldmandens Nevø, C.S. Lewis

Jungledyret Hugo, Flemming Quist Møller

Oldtid og Middelalder, Maria Helleberg

Set:

Verdens Historien del 1-3, en tegnefilm fra DR

Spil/Apps:

Trivial Pursuit

Uno/Dino

Vendespil

Orboot, Play Shifu

Fysiske materialer efter lyst og behov:

Skriv og stav med Krydsord, Bolden

Flash Cards 120 ord, Wacky Wonders- Barbo Toys

Subtration Flash Cards, Eeboo Corporation

Addition Flash Cards, Eeboo Corporation

Category
Tags

Ingen Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
    0
    Din kurv