Min baggrund
Det er pisse svært at bryde mønstre, det ved jeg, for jeg har selv gjort det!
Jeg har altid haft en stærk intuitiv føling med andre mennesker. Jeg har ikke altid lyttet til den, men den har været der. Jeg er egentlig nok vokset op, som andre på min årgang. Dengang rigtig mange blev skilt, alkohol og røg var
som rugbrød (noget man skulle have) og man ikke rigtig kendte til konflikt håndtering. På mange måder kunne mit liv have udmundet sig i en helt anden retning, det var det også på vej til. Indtil det gik op for mig, at det jeg troede
var en forbandelse, faktisk var en gave. Jeg lærte nemlig helt fra barnsben at afkode mine voksnes adfærd, sådan at jeg kunne tilpasse mig, de følelsesmæssige udsving der var hjemme hos os. Vi kan være vrede og kede af hvad der er
overgået os og det skal der være plads til. Men hvis vi ønsker at træde ud fra skyggen af andres uhensigtsmæssige adfærd, hvis vi ønsker at vokse og udvikle os som mennesker, er vi nødt til gøre det smertelige brugbart.
Min faglige baggrund
Jeg har så længe jeg kan huske, arbejdet i servicefag, både butik, restaurant, bar og ikke mindst som omsorgsarbejder inden for plejebranchen, både i somatik og psykiatri. Jeg har en “officiel” uddannelse som SoSu-hjælper, som jeg stadig bruger efter behov som vikar.
Arbejdet med mennesker har altid været meningsfuldt for mig.
Da min første barsel sluttede i 2015 besluttede jeg at det var på tide at skifte spor og investere i mig selv og mine intuitive evner.
Jeg valgte at tage min første uddannelse i den terapeutiske ramme og blev certificeret NLP Coach Practitioner. Jeg fik blod på tanden og tog en Master NLP Coach uddannelse 2016 og blev derigennem certificeret konfliktmægler, samtidig med at jeg åbnede kontor i København. Kort efter blev jeg gravid og lukkede firmaet ned, vi flyttede på landet og jeg har gået hjemme med børnene. Det at gå hjemme med børnene har virkelig givet mulighed for at bruge mine værktøjer i mange forskellige sammenhænge.
I 2018 tog jeg en Kognetiv Mentor uddannelse og i 2019 deltog jeg i en workshop i kropssprog.
Og nu er jeg klar til hjælpe andre ,med at skabe den forandring de ønsker i deres liv. Jeg er en “walk the walk” dame og forstår hvordan det føles at sidde i et bur af sine egne og andres forventninger om hvem man skal være. Jeg
har praktisk, proffesionel og personlig erfaring med det, og jeg står klar til at hjælpe.