Skal du ikke bidrage til samfundet?
Kan man ligge samfundet til last, ved at begynde at betale SKAT?
Dette debatindlæg blev til, da jeg på min blog fortæller om hvad det vil sige at være hjemmepasser og besvare de mange spørgsmål, som ofte kommer i kølvandet, når man beretter at ens børn ikke går i institution. Dette er ikke et debatindlæg om hvem der gør hvad mest rigtigt, men ganske simpelt om hvorvidt forældre som jeg bidrager eller koster. Jeg satte mig for at regne på om jeg som hjemmepassende forælder, i en ikke tilskudsgivende kommune, egentlig bidrager eller koster samfundet penge, idet spørgsmålet lød : Skal du ikke bidrage til samfundet?
I Danmark har vi et velfærdssamfund, som jo er bygget på at der bliver betalt skatter, imod at man så slipper for at tage pengepungen frem i næsten alle sundhedstilbud derunder lægehjælp og til politi, samt diverse uddannelser. Der bliver også via skatten betalt for minimum 75% af prisen for en institutionsplads. Og hvorfor sidder jeg her og giver en gennemgang af samfundsøkonomi for begyndere? Det gør jeg, for hvis vi partout skal diskuterer om jeg ved at passe mine børn selv, koster eller bidrager til samfundet, hvorfor så ikke starte med kroner og ører.Jeg har regnet udfra tal på lollands kommunes hjemmeside. Det skal lige tilføjes at jeg ikke ved om Lolland “kun” bidrager med 75% af betalingen eller om det er højere, så jeg har regnet med 75%.
Forældrebetalingen pr. barn til børnehaveplads er på 1839 kr og jeg har 2 børn som ville have gået i børnehave.Det betyder at vi skal tage de 1839 kr x 6 = 11034 kr Og dertil kommer så en søskenderabat, som betyder at vi kun betaler halvdelen af den ene, hvilket vil sige at vi skal lægge 919,5 kr oveni. Altså ville det koste samfundet 11953,5 kr om måneden hvis jeg sendte mine børn i institution.Nu skal vi jo så til det spændende med hvad jeg ville have betalt i SKAT, hvis jeg tog mig et lønnet arbejde som SOSU-hjælper, hvilket jeg er uddannet som. Ifølge jobindex vil det give mig en gennemsnitlig løn på 20445 kr før SKAT. (dvs den både kan være højere og lavere)Så når vi trækker AM bidrag, som i dag er på 8 % dvs 20445 kr x 0,08 = 1635,6 kr, fra før vi kommer videre til den egentligt trækprocent. Så: 20455 kr -1635,6 kr = 18809,4 krSå har jeg regnet med beskæftigelsesfradrag på 10,1 % = 1899,7 kr og personfradrag (46200 kr pr år divideret ud på 12 mdr) 3850 kr. Hvilket betyder 3850 kr + 1899,7 kr = 5749,7 kr (med laveste sats)Mit fradrag skal så trækkes fra min løn efter AM bidraget 18809,4 kr – 5749,7 kr = 13017,7 krI Lolland kommune betaler man ifølge skatteministeriets hjemmeside entrækprocent på 40,3 %, som så skal regnes fra : 13017,7 kr x 0,403 = 5253,9 krNår vi så ligger AM bidrag og Trækprocents skatten sammen, ved vi alle hvad jeg ville have betalt i SKAT, såfremt jeg bidrog med min arbejdskraft til samfundet istedet for hjemmet : 5253,9 kr +1635,6 kr = 6889,5 krDet vil sige at jeg gennemsnitligt ville bidrage med 6889,5 kr om måneden, men at jeg så også ville sende ungerne afsted i institution og dermed koste 11953,5 kr om måneden.11953,5 kr-6889,5 kr = 5064 kr ville det konkret koste samfundet om måneden, hvis jeg begyndte at arbejde udenfor hjemmet i det her tilfælde.
Det er utroligt tankevækkende at det ville koste samfundet penge hvis jeg begyndte at betale skat. Faktisk helt vanvittigt. Det her er meget rå tal, men dette indlæg handler kun om økonomi og så må menneskelige nuancer vente. Dette er jo et estimat, da jeg jo ikke med 100 % sikkerhed ved hvad en arbejdsgiver ville lønne mig, hvis jeg tog job i morgen.
Men i den debat, som nogen gerne vil have om “det kan være rigtigt at jeg bare skal gå hjemme og hygge mig med mine børn, imens andre knokler på deres arbejde”, synes jeg det er utrolig vigtigt at få svesken på disken og forstå at jeg på denne her måde ikke koster samfundet penge, men faktisk bidrager positivt til samfundsøkonomien.
2Kommentarer
Fedt beregnings-eksempel.
Jeg står som “hjemmegående husfar” og møder & tænker det samme – hvad med betaling til de skattebetalte ydelser, som jeg koster – uden at jeg betaler løn-skat.
Vi har kun 1 barn på 13 nu, som jeg er (gen)startet med at hjemmeundervise – og jeg har endnu ikke regnet på, hvad et barn koster at have i en offentlig skole.
Men, uden forældrebetaling, er det nok også i nærheden af de ca. 4-5000kr – med lærerlønninger, ledere, IT-folk, sekretærer, rengøringsperosnale, bygninger & vedligeholdelse, pedeller / havefolk, maskiner & udstyr (til personalet – kopimaskiner, PC’ere, etc etc), og elev-chromebooks + UV-materialer + Portaler o.s.v. …
Jeg burde nok undersøge det først, som du har – men, jeg tager den “fra hoften”.
Jeg er også træt af at have den med “du bidrager ikke til samfundet” over mig – udover alle bekymringerne omkring HU.
Så, jeg synes dit regnestykke er superpt! Og det kan anvendes til at adskille “forforståelser (fordomme) & holdninger” fra “fakta” – så vi får “svesken på disken”
Hej Jan
Tak for dine tanker og fordi at du læser med.
Lige med skoleelever, kan man ikke lave samme regnestykke, idet at pengene stadig bliver tildelt det skoledistrikt eller den skole som fører tilsyn med undervisningen.
En dansk folkeskole elev koster som udgangspunkt (sidst jeg tjekkede) omkring 64.000 kr årligt. Men imodsætning til min beregning, så bliver pengene stadig sendt ud i systemet, (jeg tænker) på grund af vi har undervisningspligt her i landet, så et barn i den undervisningspligtige alder kan ikke på samme måde falde “af landkortet”.
Som jeg har forstået det tilfalder de penge enten det skoledistrikt eller skole som fører tilsynet med undervisningen.
Det kan godt være lidt langhåret og uforståeligt, at man som HU’er selv skal stå for alle udgifter i forbindelse med barnets undervisning, men der er dog nogle punkter hvor vi kan læne os op af oplysningspligten og skoletjenester og få gratis adgang til meget undervisningsmatrialer og næsten alle kulturelle tilbud og forlystelser (man skal blot sende en mail i forvejen).
Derudover så plejer tilsynsførende, medmindre at man ligger i konflikt, at være ganske behjælpelig med materialer og den slags.
Jeg håber at mit svar hjælper dig lidt på vej i dit regnestykke.
Du kan jo altid være lidt kæk og påpege frækheden i af “alle” stadig betaler for dit barns uddannelse, som du økonomisk selv står for, selvom at du ikke kan bruge samme beregning.